GOTTORP AMT
SLESVIG: SYdslesvigs hjerte
Også i ´23 afvikler vi Løveløbet med både start og mål ved vores Slesvighus. Når startskuddet lyder, fører ruterne bogstavelig talt ud i øst og (syd)vest.
Her kan du vælge en hyggelig og barrierefri gåtur hen over kongeplænen og mod Slesvigs smukke domkirke med en fortryllende overraskelse i vente. Eller du kaster dig ud på en af de to løberuter gennem det nye og det gamle Slesvig.
Den korte distance på 5 km fører op mod A.P. Møller Skolen og tilbage igen. Her kan også de små deltage på deres løbe- og børnecykler, da undergrunden er gennemgående fast.
Den lange distance vil føre dig ud på vikingernes fodspor med en tur ud mod og rundt om det historiske Hedeby. Her kan man glæde sig til at udfordre sig på de mange varierende undergrunde, historiske naturomgivelser og ikke mindst adskillige små højdeforskelle, der skal overvindes.
Ved målstregen vil der blive hygget på Slesvighus med en sportscafé og plads til grillmad, hotdogs og underholdning for store og små.
Du kan tilmelde dig frem til den 16.9.23 online.
3 km
Turen går langs med Slipromenaden og hen ad Kongeplænen over mod Slesvigs Domkirke. Efter en lille overraskelse og nogle indblik i den restaurerede skønhed, vender man tilbage ad samme sti.
Bemærk at noget af vejen er grus. Kan dog køres på med barnevogne og børnecykler.
5 km
Med udgangspunkt i 3 km gåturen forlænges ruten ud mod det gamle kaserneområde på friheden. Her slår vi så en sløjfe langs med Møllebækken ad den gamle jernbanesti tilbage mod Slesvighus.
Bemærk at noget af vejen er grus og fører langs trafikerede veje. Kan dog køres på med barnevogne og børnecykler.
10 km
På den lange rute bevæger man sig syd-vest på og løber langs med Slien ned mod Hedeby. Med en tur rundt om noor’et på den smalle sti kan man nyde udsigten over vandet, mens det går over stok og sten. Tilbage fører vejen gennem Bustrup og det gamle Frederiksberg.
Copyright: Ostseefjord Schlei / Matzen
Praktiske informationer:
Startsted:
Slesvighus
Lollfuß 89, 24837 Slesvig
Kulturelt tilbud:
Om du vil løbe, gå, køre på løbehjul eller bare komme og få en kop kaffe og en god snak i sportscafeen, så kom forbi til en hyggelig dag. Der bydes gennemgående på aktiviteter til børn og unge, gratis Hot Dog, tombola, m.m.
Program:
Kl. 09.30 Arrangementet åbnes med en hilsen.
Fællessang.
Sportscafeen åbner.
Udlevering af T-shirts og godteposer.
Kl. 10.30 Løbet starter
Aktiviteter for børn og unge starter.
Tombola.
Kl. 14.30 Fællessang og afslutning
Parkering:
Parkeringspladsen ved Slesvighus vil blive indbundet som aktivitetsfalde. Det anbefales at parkere på Lollfuß eller den store parkingplads rundt om hjørnet ved Gottorfer Damm 2, 24837 Slesvig
Toiletter:
ja